Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Jøma bliver forhandler af personlifte fra IXOLIFT

Jøma har netop fået et forhandlerskab på plads med IXOLIFT. Personliftene skal være med til at forbedre både arbejdsevnen og arbejdssikkerheden, lyder det fra direktør i Jøma, Jørgen Martinsen.

IXOLIFT er et finsk firma, der producerer små personlifte. Liftene er udviklet til- og giver mulighed for at arbejde i op til fire meters højde, hvor pladsen er trang, eller hvor traditionelle og tungere lifte har svært ved at komme til.

– IXOLIFT minder på mange måder om en sikker udgave af en traditionel stige. Den er nem at manøvrere og bruge på alle underlag indendørs såvel som udendørs, og i modsætning til en stige leverer liften en meget større sikkerhed. Det er lidt paradoksalt, at arbejdssikkerhed er på dagsordenen alle steder, mens antallet af stigeulykker har været konstant i mange år. Dermed kan det tyde på, at der er et uopdyrket potentiale for at forbedre sikkerheden med netop denne lift, der i øvrigt er unik i sine kendetegn på det danske marked, siger direktør i Jøma, Jørgen Martinsen.

Prisen på IXOLIFTs produkter er attraktive for mindre virksomheder, der før i tiden undgik at investere i personlifte.


Læs mere om Jøma Lift Teknik.