Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Et kendt dansk ansigt slutter sig atter til Snorkels forhandlernetværk.

Snorkel er glade for at kunne meddele, at KH Lift ApS er blevet udnævnt som den nye officielle forhandler i Danmark.

KH Lift ApS er en virksomhed, der blev lanceret som udlejningsvirksomhed for tre år siden men som pr 1. juli 2017 udelukkende beskæftiger sig med salg., men bag navnet gemmer der sig et kendt ansigt for Snorkels forhandlernetværk. Karsten Haahr, tidligere ejer af KK Materiel, ejer og driver virksomheden, som dermed er tilbage i salgsverdenen.

Karsten Haahr har mere end 25 års erfaring inden for arbejde med UpRight Powered Access- og Snorkel-udstyr, idet han i denne periode var salgschef hos Treffco A/S, og senere hos KK Materiel, indtil denne virksomhed blev solgt i 2014.

Fra de nye lokaler i Vejle vil KH Lift ApS tilbyde salg af nye Snorkel-lifte, service og reservedele til det danske marked. Derudover vil KH Lift ApS tage sig af henvendelser vedr. garanti på eksisterende Snorkel-lifte inden for området, og sikre lagre af reservedele til ældre Snorkel- og UpRight-lifte på markedet. Under ledelse af Karsten vil KH Lift ApS starte op med en værkstedsleder og to udekørende liftmontører, men det er planen, at dette team skal udvides op til i alt seks personer i løbet af det næste halve år.

Karsten Haahr udtalte: - Det er en stor fornøjelse at være tilbage i branchen og jeg ser frem til at arbejde sammen med mine venner hos Snorkel igen. Hos KH Lift ApS er vi allerede i fuld gang med at investere i vores team, vores lokaler og reservedele for at sikre, at vi kan levere et uovertruffet serviceniveau samt få opbygget navnet Snorkel i Danmark igen.

Udnævnelsen blev foretaget af Henrik Skibsted, der blev en del af Snorkel i maj 2017 som Territory Manager for Scandinavia, med Enrique Garcia Delgado, Snorkel Regional Sales Director for Europe som direkte overordnet. Om udnævnelsen sagde Henrik: - Karsten har stor erfaring i at arbejde med UpRight- og Snorkel-produkter, så jeg er sikker på, at Snorkel er i gode hænder på det danske marked. I hele sit virke har Karsten altid arbejdet hårdt for at støtte sine kunder, og jeg ved, at KH Lift ApS ikke vil være nogen undtagelse.

Enrique Garcia Delgado, Snorkel Regional Sales Director for Europe, sagde: - Det er fantastisk at kunne byde Karsten velkommen tilbage til Snorkel-familien. Jeg ved, at han er vellidt og højt respekteret både i vores team og inden for branchen, og vi ser frem til at trække på hans viden og erfaring med at udvikle Snorkel-mærket på det danske marked.


Læs mere om KH Lift ApS.