Vedtægter for Liftgruppen
Vedtaget på årsmødet 4. juni 2004
Ændret på midtvejsmøde 2/2 2005
Gruppens vedtægter er ophævet af gruppens medlemmer på årsmødet d. 11. juni 2010 og nedenstående gælder herefter ikke længere. Dog fortsætter alle forhold nævnt i vedtægterne vedr. Liftkontrol uændret i seperat forretningsorden:
§ 1. Navn og hjemsted
Liftgruppen er en aktivitetsgruppe under Materielsektionen med hjemsted som Dansk Byggeri i København
Gruppen arbejder for at fremme det kollegiale sammenhold og derigennem varetage medlemmernes fælles interesser, herunder medvirke til, at der udarbejdes hensigtsmæssige regler for udlejning og anvendelse af produkterne.
§ 2. Optagelse
Enhver virksomhed, der er medlem af Materielsektionen, og hvis virksomhed i væsentlig grad omfatter udlejning, service og salg eller drift af personlifte i Danmark kan søge optagelse i gruppen. Begæring om optagelse indsendes til gruppen, hvis bestyrelse afgør om begæringen skal tages til følge.
Det er en betingelse for optagelse, at ansøgers materiel opfylder dansk lovgivning. Medlemmerne er forpligtiget til at opfylde kravene i henhold til den til enhver tid gældende liftkontrolordning.
Nye medlemmer med mere end 25 stk. liftenheder:
Medlemmet skal inden for 1 år fra optagelsen have alt liftmateriellet godkendt og monteret med liftkontrolmærke.
Nye medlemmer med op til 25 stk. liftenheder:
Alt liftmateriel skal være godkendt og mærket med Liftkontrolmærket ved optagelsen som "Medlem af Liftgruppen"
Sammenlægninger og fusioner af liftfirmaer:
Hvor der sker en sammenlægning med et "Medlem af Liftgruppen" og et ikke medlem, forpligter Medlemmet sig til at alt liftmateriel inden for 1 år er kontrolleret og mærket med Liftkontrolmærket.
Hvor der er tale om et medlem med overnævnte overgangsperioder, vil det af hjemmesiden www.liftkontrol.dk fremgå at virksomhedens lifte er underlagt en overgangsperiode.
Ansøger skal leve op til Liftgruppens ”Almindelige betingelser for leje af lifte m.m.” og må under ingen omstændigheder stille lejer ringere. Dog accepteres en selvrisiko for lejere efter eget valg
§3 Liftkontrolordningen og de til denne tilknyttede Godkendte Værksteder
Medlemmer af Liftgruppen må kun udleje/ indleje personlifte der er forsynet med Liftkontrols årsmærkat
Teknologisk Institut er bemyndiget til at godkende værksteder til at udføre det krævede årseftersyn på personlifte
§ 4. Bestyrelsen
Gruppens anliggender varetages af en gruppebestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer, der vælges for 3 år ad gangen, således at der kommer 1 medlem på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.
Skulle et medlem afgå inden valgperiodens udløb, har bestyrelsen ret til i tiden indtil førstkommende årsmøde, at supplere sit antal med et nyt medlem, udpeget i enstemmighed af bestyrelsen. På førstkommende årsmøde foretages endeligt valg.
På årsmødet vælges der en suppleant til bestyrelsen, samt en revisor blandt gruppens medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden.
Alle sager, der forelægges bestyrelsen, afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 5. Årsmødet
Gruppen afholder et årsmøde, der indkaldes med mindst 1 måneds varsel.
På årsmøder har hvert medlemsvirksomhed 1 stemme. Der kan gives stemme ved skriftlig fuldmagt.
På årsmøder træffes alle beslutninger med simpelt stemmeflertal.
Ved ændringer af gruppens vedtægter kræves dog, at mindst halvdelen af gruppens medlemsvirksomheder stemmer derfor.
Ændringen skal for at være gyldig godkendes af Dansk Byggeri.
§ 6. Udtrædelse
Udmeldelse af gruppen skal foretages skriftligt og kan ske til en 1. juli med 3 måneders skriftlig varsel.
Når en virksomhed er udmeldt, slettet eller ekskluderet, fritages den ikke herved for sine forpligtelser med hensyn til betaling af det resterende medlemsbidrag eller anden mulig restance.
Udelukkelse af en virksomhed kan ske på et årsmøde, når mindst 2/3 af de tilstedeværende virksomheder - dog mindst halvdelen af gruppens medlemsvirksomheder - stemmer derfor.
Firmaer der udtræder af Liftgruppen, skal senest samtidig ved udtrædelsens effektueringsdato have fjernet alt materiale, der giver indtryk af at vedkommende er med i Liftkontrolordningen.
§ 7. Protokol - Regnskab
Gruppen fører en medlems- og forhandlingsprotokol, som opbevares i sekretariatet i Dansk Byggeri. Endvidere føres en kassebog over gruppens indtægter og udgifter. Regnskabsåret er kalenderåret. Det årlige regnskab indgår i Materielsektionens regnskab. (slettes)
§ 8. Etiske regler
Ethvert medlem af Liftgruppen er forpligtet til:
- kun at påtage sig arbejde, som den pågældende har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at udføre lovligt, korrekt og rettidigt
- kun at benytte sig af eventuelle samarbejdspartnere, der er i stand til at opfylde de samme krav
- samarbejde aktivt og positivt med kunden og dennes rådgivere med henblik på en fælles optimering af byggeprocessen i overensstemmelse med de indgåede aftaler
- orientere sin kunde, hvis en foreskreven løsning ikke skønnes at være fagmæssigt korrekt og i øvrigt vejlede kunden efter dennes bedste interesse.
- gennem en åben og fair samarbejdsform medvirke til, at eventuelle uoverensstemmelser løses på den mest hensigtsmæssige måde.
Hvis et medlem af Liftgruppen overtræder gældende regler for Liftkontrolordningen gentagne gange, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet ved simpelt flertalsafgørelse i bestyrelsen.
Overholde liftgruppens alm. Salgs- og leveringsbetingelser (Senest 1/6 2005)
§ 9. Opløsning
For vedtagelse af gruppens opløsning gælder samme regler som for vedtagelse af ændringer i vedtægterne.
Såfremt det vedtages at opløse gruppen, skal der samtidig træffe beslutning om anvendelse af gruppens eventuelle midler.